23948sdkhjf

Mystik om ny dagligvareforretning i Støvring

Dagrofa vil ikke afsløre navnet på Kiwis afløser.
I sidste uge holdt Kiwi i Grangårdscentret i Støvring sidste åbningsdag, og efterfølgende skabte en note på indgangen undren hos de nysgerrige borgere.

Her blev det nemlig meddelt, at en ny dagligvareforretning er på vej til at åbne i lokalerne.

Nordjyske Stiftstidende Himmerland har talt med både lederen af den tidligere Kiwi-butik og ejerne af lokalerne, men de ved ingenting, siger de til avisen.

Dagrofa siger, at de ikke kan udtale sig om sagen, men forsikrer om at kæden er i "dialog med udlejer" om at få butikken udlejet hurtigst muligt.

Men den udlægning kan ejer Olav Damgaard Djernes ikke genkende.

-Jeg har nemlig overhovedet ikke snakket med Dagrofa om fremtiden for butikslokalerne i Grangårdscentret, så jeg synes deres opslag i butikken og udmeldinger i øjeblikket virker rigtig mærkelige. Det skal også ses i lyset af rygter om at der i andre nu lukkede Kiwi butikker også er placeret tilsvarende opslag, der varsler åbning af en ny dagligvarebutik, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14